Skip to main content
Artikel

Gør din produktion konkurrencedygtig med BI

By 15. maj 2020april 15th, 2021No Comments

BI i din produktions- og lagerhal gør det muligt at forvandle din data til en klar konkurrencefordel, fordi du får et bedre overblik over din produktionsvirksomhed fra top til bund i realtid.

Når du får en ordre ind, er der så den nødvendige kapacitet på dine maskiner? Ved du præcis, hvornår I kan komme i gang med at producere ordren? Eller hvornår ordren er færdig, så transporten kan koordineres uden for lang liggetid på lageret? Blev din ordre produceret optimalt? 

Et BI-dashboard over din produktion og lager gør det muligt at forvandle din data til en klar konkurrencefordel, fordi du får et bedre overblik over din produktionsvirksomhed fra top til bund i realtid.

Et eksempel: Lad os sige, du starter en ny produktion op mandag morgen, når du møder ind. Allerede onsdag formiddag kan du se, at du ikke har nået at producere det, du skulle, fx i forhold til antal enheder eller tidsforbrug. Men du har nu muligheden for at justere og rette op, så du stadig når dit planlagte mål for ugen om fredagen.

Du kan også hele tiden tjekke ind og se, om der er den nødvendige kapacitet på maskinerne, når der kommer en ordre ind. Eller hvornår I kan komme i gang med at producere en ny, stor ordre.

Havde du derimod skulle hente data manuelt ud af systemet, ville du i bedste fald først efterfølgende kunne se, hvordan produktionen forløb – for blot at konstatere, at det ikke gik som ventet..

At kunne tilrette og justere løbende er en klar fordel over kun at kunne efterrationalisere. Særligt i en storproduktion.

Også din rapportering og analyse bliver smartere. En BI-rapportering giver også overblik over produktionens performance over tid – hvordan præsterede vi fx. sidste uge, sidste måned, sidste år? Kun sådan kan du se trends og måle, hvordan de langsigtede tiltag påvirker din forretning.

1. Optimér dit indkøb og lager

BI kan skabe indsigt og overblik over fysiske lagre, så man undgår høj binding af værdi, eller pludselig står med tomme lagerhylder, når behovet er størst.
Få et overblik over:

  • Bestilte contra leverede varer
  • Åbne ordrer og forsinkede leveringer
  • Leveringstid og leveringssikkerhed
  • Faktiske kostpriser i forhold til estimerede
  • Kreditorsaldi etc.

2. Få overblikket over din produktion

Har du det fulde overblik over jeres forecasts til ressourceforbrug til leverandørsamarbejder?
Ellers kan du få det med en BI-løsning, der kan analysere vigtige punkter som:

  • Produktionsordre og -kapacitet
  • Materialeforbrug
  • Tidsforbrug i produktionsprocesser
  • Defekter
  • Medarbejderperformance