Dansk Miljø- & Energistyring har fået en Business Intelligence løsning hos Virkplan og kan nu på live dashboards følge deres forretning i detaljer. Indsigterne sparer både tid og penge.
Om Virksomheden
Dansk Miljø- & Energistyring A/S også kaldet DME har leveret automationsløsninger til forsyningsbranchen i mere end 30 år. De har igennem årene udviklet og forfinet en lang række funktioner og produkter til eksempelvis energioptimering, IT-sikkerhed og udveksling af data. Med deres nye BI løsning får de markante indsigter om deres kunder, tidsforbrug, antal services på abonnement mv.
Medejer og afdelingsleder for Softwareafdelingen i DME, Jesper Trelborg udtaler: ”Med de stigende krav fra omverdenen var vores Minuba timesags- og projektstyringssystem ikke godt nok til at give det overblik, vi har brug for. Vi undersøgte derfor markedet for Power BI og fandt en løsning. Efter at have brugt et 6-cifret beløb, var vi imidlertid stadig ikke i gang. Derfor startede vi helt forfra og stødte på Virkplan. Allerede efter vores første møde, fandt vi ud af, at de forstod vores forretning og kunne lave en skræddersyet løsning til os i deres abonnementsbaserede BI-løsning. Det har været rigtig godt og så er prispunktet rigtigt.”
Jesper Trelborg fortsætter: ”Vi har fået live indsigter, som vi før skulle bruge meget tid på at finde. F.eks. har vi nu et detaljeret overblik over hver enkelt kunde. Hvad har de købt, hvor mange timer har vi brugt på dem mv. Men det bedste ved løsningen er, at vi har fået skræddersyet vores rapporter og indsigter, så de passer 100% til os. Vi kan nu bruge vores data som et ledelsesværktøj og har mulighed for hele tiden at forbedre os med de indsigter, vi får på projekterne mv.”
”Sidst men ikke mindst er det rigtig godt, at vi kan få lavet individuelle adgange til systemet. Vi vil om ikke ret længe operere med 3 niveauer – et ledelsesniveau, et bestyrelsesniveau og et niveau til alle. På den måde vil alle få adgang til systemet og til de værdifulde indsigter, der ligger der, og hele tiden kunne handle aktivt i forhold til det” fortæller Jesper Trelborg.