De har hjulpet med at skabe struktur i vores data og givet os gode ideer til, hvordan vi kan bruge dem aktivt i vores forretning.
Om Virksomheden
Energifyn er et dansk energiselskab, der leverer el og naturgas til private og virksomheder i Syd- og Sønderjylland. Energifyn blev grundlagt i 2005 og er en fusion af fire mindre elselskaber. Energifyn tilbyder også energirådgivning og forskellige energibesparende tiltag til deres kunder.
Vi kontaktede Virkplan, fordi vi gerne ville nytænke vores KPI-struktur her hos Energi Fyn. Virkplan gjorde os skarpe på, hvordan vi kunne optimere strukturen. De var gode til at udfordre os på, om vi målte på de parametre, der giver værdi for virksomheden. Samarbejdet har blandt andet resulteret i, at vi nu bruger vores ressourcer og arbejdstimer de rigtige steder, og at vi gør tingene rigtigt første gang.
Energi Fyn bruger Business Intelligence systemet PilotBI
Vi har fået overblik og data-disciplin. Virkplan har oprettet et data warehouse, så vi har fået overblik over, hvor mange data, vi egentligt har til rådighed allerede. De har hjulpet med at skabe struktur i vores data og givet os gode ideer til, hvordan vi kan bruge dem aktivt i vores forretning. Det har åbnet op for et helt nyt univers til vores salgsindsats, og det har givet os en større kundeindsigt, som vi kan bruge til at lave en mere målrettet salgs- og marketingsindsats.
Samarbejdet med Virkplan har også medført, at vi har fået ryddet op i vores data. I løbet af en almindelig arbejdsdag bliver der tastet en masse data ind i forskellige systemer. Ved at samarbejde med Virkplan har vi fået optimeret de processer, som knytter sig til vores dataindsamling, og vi har fundet ud af, hvordan vi skal registrere vores forskellige data, så de kan bruges senere. Vi har fået data-disciplin, og det kan ses på bundlinjen.
“Alle virksomheder burde få lov til at finde ud af, hvor fede data, de har tilgængelige, når de bliver struktureret rigtigt”
Vicki Domar Rossen, Salgschef, Energi Fyn Bredbånd A/S
Branchekendskab lod os gå direkte til sagen
Et stort plus ved at arbejde med Virkplan er, at de har kendskab til vores branche. De var hurtige til at sætte sig ind i tingene, og vi skulle ikke bruge tid på at lære dem om vores felt – vi kunne i stedet gå i dybden med vores udfordringer fra begyndelsen af.
Det er vores oplevelse, at Virkplan er en meget ærlige sparringspartner. De er gode til at lytte til de problemstillinger, vi har, og derefter byde ind med relevant viden. De finder den løsning, som er til gavn for vores virksomhed, og de er gode til at fornemme, hvornår vi er klar til at tage det næste skridt i den udvikling, vi er i gang med. Det har skabt en meget velfungerende udviklingsproces.
Virkplan er vores faste samarbejds- og sparringspartner
Virkplan er altid til at få fat i. De er hurtige til at svare og hjælper altid med løsninger, når vi har udfordringer. Derfor er Virkplan vores faste samarbejds- og sparringspartner, når det kommer til dataindsamling, KPI’er og målinger. Det er dem, vi ringer til, når vi har spørgsmål til procesoptimering. De har en fantastisk tilgang til deres kunder med et meget højt serviceniveau. Vi føler os værdsat som kunde.
Derfor vil vi gerne anbefale Virkplan til andre. Virkplan er en god sparringspartner og kan guide virksomheder hen til de rigtige beslutninger på de rigtige tidspunkter. De har stor erfaring med mange systemer, og de formår at gøre løsningerne simple, så man kan se resultater fra dag ét.