Virkplan forretningsplatform administrerer udrulning af 3.000 ladestandere for EWII
Nov 2, 2023

Virkplan forretningsplatform administrerer udrulning af 3.000 ladestandere for EWII

Virkplan har i en årrække leveret konsulentydelser til EWII. Nu er samarbejdet udbygget med Virkplan forretningsplatform, som styrer udrulningen af 3.000 ladestandere for EWII.

Om Virksomheden

Virkplan forretningsplatform indeholder både Business Intelligence og e-launch. I e-launch løsningen ligger muligheden for at styrekomplekse projekter med rigtig mange aktører og opgaver. På hver EWII ladesite er der typisk 6 ladere, og det afstedkommer 25 delopgaver fordelt på 8 aktører. Aktørerne er både interne og eksterne - som for eksempel projektledere, installatører, landmålere mv. Løsningen giver alle parter adgang til platformen via mobil eller pc, og på den måde afspejler projektplanen hele tiden virkeligheden. Det kan spare rigtig meget tid og i sidste ende penge at alle parter registrerer deres handlinger på platformen, og det kan være med til at sikre, at udrulningsplanen kører som planlagt.

 

Overblik og hurtig proces

Operation Manager i EWII Kommerciel Infrastruktur, Anders Hørning fortæller: ”Vi har arbejdet sammen med Virkplan i en årrække og kender dem rigtig godt. Den seneste udvidelse af samarbejdet med adgang til deres forretningsplatform er rigtig god i forhold til udrulning af vores ladestandere. Vi har et godt overblik overprojektet igennem brugerdefinerede dashboards, og vi har nem mulighed for at tilføjebrugere. Det letter processen meget. Noget af det Virkplan er virkelig gode tiler, at forstå de problemstillinger der er og hurtigt komme med løsninger på dem. De gør ikke problemerne større end de er og er agile og parate til det input,vi giver dem. Som kunde kan man jo altid finde noget, der kunne være endnu bedre, men vi er meget tilfredse med Virkplan.”

Anders Hørning fortsætter: ”Vi sparer ligeledes meget tid ved at bruge Virkplans platform, og der er langt mindre risiko for fejl på projektet. Det er væsentligt. Samtidig kan vi mærke, at vi er en vigtig kunde for Virkplan, og det er jo altid godt i et kunde-/leverandørforhold. Egentlig tror jeg de fleste af Virkplans kunder har det på samme måde, for de brænderfor det, de laver.”

Vigtig dataopsamling sikrer nem drift af systemet

I forbindelse med udrulningen opsamles der vigtig data om ladestanderne på forretningsplatformen. Serienummer, QR kode og en række arbejdsdokumenter indscannes og registreres på hver enkelt ladestander, og det gør det langt nemmere at drifte infrastrukturen i fremtiden og håndtere evt. fejlmeddelelser på standerne eller installationen.