Med et gigantisk antal projekter og opgaver er det fuldstændig afgørende at have et system, der er stabilt og gennemtestet.
Om Virksomheden
Espersen A/S er en af verdens førende virksomheder inden for forarbejdning af hvidfisk. Med mere end 9.000 opgaver og små 600 igangværende projekter har de brug for et 100 % professionelt og stabilt system til styring og projektledelse.
Espersen arbejder med forarbejdning af frosne fiskeblokke/-fileter, specialudskæringer, panerede og High End fiskeprodukter. De leverer som en af de førende leverandører til nogle af de største multinationale fødevarevirksomheder i verden og har produktionsanlæg i både Danmark, Litauen, Polen, England og Vietnam. Til styring af deres globale produktlanceringer har de brug for et system, der sikrer alle processer.
Med et gigantisk antal projekter og opgaver er det fuldstændig afgørende at have et system, der er stabilt og gennemtestet. Systemet skal skabe overblik over igangværende og nye projekter og sikre, at alle projekter og opgaver bliver udført på det rigtige tidspunkt og af de rigtige aktører. Det sikrer Virkplan Forretningsplatform.
Marketing & Innovation Manager fra Espersen, Ronni Köhl-Holk fortæller: ”Vi har anvendt Virkplans platform i 6-7 år, og vi er meget tilfredse med samarbejdet. Folkene bag Virkplan er nærværende og tilgængelige, og vi får en klar fornemmelse af, at vi er en vigtig kunde for dem. De yder en god support og er fleksible i forhold til tilretninger af templates og system. Det er en fornøjelse.”
Og Ronni Köhl-Holk fortsætter: ”Virkplan platformen styrer opgavefordeling og processer på vores mange projekter. Vi lancerer ca. 100 nye produkter årligt og på Virkplan Forretningsplatform styrer vi alle processer og opgaver. Medarbejdere allokeres til projekter i systemet og får besked om, hvornår de skal udføre opgaver. Med 170 brugere, er det en stor opgave, der er automatiseret. Det giver os en sikkerhed for, at alle procedurer følges, og at alle relevante afdelinger involveres på de rigtige tidspunkter herunder hele kvalitetssikringen. Samtidig indeholder systemet et ledelsesoverblik. Via brugeradgang styres det overblik, vi får, og som leder får man overblik over alle igangværende projekter, status på projekterne, evt. risici og hvor langt projekterne er. Det er et godt ledelsesværktøj.”