Virkplan drifter Business Intelligence løsning for Aarhus Vand
Apr 8, 2024

Virkplan drifter Business Intelligence løsning for Aarhus Vand

Noget af det, der tiltalte os ved Virkplan var deres abonnementsløsning. Vi behøvede ikke at bygge en Business Intelligence løsning fra bunden for at komme i gang.

Om Virksomheden

Aarhus Vand er et aktieselskab ejet 100% af Aarhus Kommune. Med 235 medarbejdere produceres der 15 millioner m³ rent drikkevand og renses 35 millioner m³ spildevand hvert år. Aarhus Vand har siden sin start i 1872 været med til at fremtidssikre det sunde liv med rent drikkevand. I løbet af årene er der udviklet et bæredygtigt vandkredsløb, som er epokegørende og inspirerer aktører på internationalt plan. Aarhus Vand arbejder for en fremtid, hvor vand skaber bæredygtig trivsel, vækst og forandring for verdens milliarder af mennesker. I januar 2023 flyttede Aarhus Vand, som den første virksomhed ind i et helt nyt firmadomicil i Water Valley Denmark, som er et nyt innovationsområde inden for vand i Aarhus.

AarhusVand har været kunde hos Virkplan siden 2019. Samarbejdet startede med, at Virkplan var konsulent på udvikling af en Business Intelligence løsning. Siden har Virkplan overtaget driften af løsningen, som hver dag forsyner ca. 100 brugere med omkring 20 rapporter med nøgletal og indsigter.

 

Hurtig løsning med Virkplan

”Da vi startede samarbejdet med Virkplan, havde vi i økonomiafdelingen et stort ønske om at få en Business Intelligence løsning. På den baggrund startede vi samarbejdet med Virkplan, som vi har været særdeles tilfredse med. De har været med til at udvikle vores datamodeller og rapporter, og de har siden overtaget driften af løsningen. Det har været en stor fordel for os, og selvom vi snart vil være i stand til at drifte løsningen selv, kan vi ikke afvise, at vi vil fortsætte med at benytte Virkplans konsulenter” udtaler fagchef for Asset Manager, Søren Larsen fra Aarhus Vand.

 

Sikker og stabil løsning

”Noget af det, der tiltalte os ved Virkplan var deres abonnementsløsning. Vi behøvede ikke at bygge en Business Intelligence løsning fra bunden for at komme i gang, men har kunnet benytte Virkplans løsning og sammen med deres konsulenter få den skræddersyet til os. Det har gjort, at vi hurtigt kunne komme i gang. Løsningen har hele tiden været sikker og stabil uden nogen indsats fra vores side, og samarbejdet har givet os en masse god erfaring, som vi kan bruge nu” fortsætter Søren Larsen.