Geia Food er førende i Skandinavien inden for fødevarekoncepter og lancerer rigtig mange nye koncepter hvert år. Med Virkplan får de overblik over koncepterne og automatiseret og strømlinet deres processer.
Om Virksomheden
Geia Food er bindeleddet imellem fødevareproducenter over hele verden og butikker og kæder i Skandinavien. Med lokale kontorer i Danmark, Norge, Sverige og Finland er de tæt på deres kunder og kan udvikle fødevarekoncepter på baggrund af kundernes ønsker. De opererer inden for 9 produktkategorier og er særligt stærke inden for ost, fjerkræ og is.
Med rigtig mange projekter og mere end 150 medarbejdere i Skandinavien, der arbejder med nye fødevarekoncepter, havde de brug for et system til at håndtere de mange projekter og opgaver. Samtidig ønskede de et enkelt projektstyringsværktøj og en Power BI løsning, der kunne give overblik over virksomheden. Alt det har de fået med Virkplan.
Marianne Friis Mejer, Group Purchase Project Manager hos Geia Food fortæller: “Vi havde benyttet Virkplans system, da det var markedsført under EffectLauncher og driftet af en anden leverandør og havde stødt på nogle begrænsninger i systemet. Derfor valgte vi det fra, men da Virkplan købte det, blev det videreudviklet, og de forbehold vi havde, var der ikke mere. Samtidig fik vi lovning på en nem proces i forhold til at blive kunde igen, og det fik vi. Implementeringen gik uden problemer, og vi kunne bruge vores gamle skabeloner, som gjorde det smidigt. Vi fik uddannet 8 superbrugere fra vores forskellige landekontorer, og det er dem, som i dag håndterer Virkplan lokalt. Virkplan er meget lydhøre overfor ændringsønsker, så vi har faktisk fået et system, der passer 100% til os.”
Marianne Friis Mejer fortsætter: ”Det var vigtigt for os, at løsningen var intuitiv og uden en masse tekniske termer, og det er den. Alle kan bruge Virkplan – også folk uden IT-kendskab og projektledelseserfaring. Vi bruger systemet til styring af vores mange fødevarekoncepter, som vi lancerer hvert år. Der er oprettet projektruter med opgaver, som styrer processerne og sørger for at alle opgaver bliver løst, som er en god sikkerhed for os. Samtidig bruger vi Virkplan til onboarding af nye medarbejdere, hvor 15-20 personer typisk er involveret. Med systemet kan vi lave en professionel og ensartet onboarding hver gang, og det er vigtigt for os.”
Geia Food optimerer logistikløsninger, udvikler emballagedesigns og sørger for, at kædernes specialkrav tilgodeses. Her bruger Geia Food også Virkplan. Der laves individuelle projektruter for alle processer afhængig af den enkelte kæde, og det gør det nemt for medarbejderne.
En vigtig del af Virkplan er Business Intelligence i form af den integrerede Power BI. Marianne Friis Mejer fortæller: ”Vores forretning er kompleks og med afdelinger i flere lande, har vi brug for overblik over vores projekter, og det får vi med Virkplans løsning. Med Power BI får vi overblikover omfanget af projekter, fordeling på kategorier og perioder med spidsbelastning, og vi får mulighed for at navigere rundt med vores medarbejderressourcer. Det er en stor fordel i systemet.”