”Det er derfor, jeg synes, det er spændende at arbejde med Virkplan. Det er et lille, agilt og fleksibelt firma. De brænder virkelig, for det de laver.” Lars Nikolajsen, Adm. direktør.
Om Virksomheden
NIZE equipment er en virksomhed i stærk udvikling, der leverer professionelle og helhedsorienterede produktionsløsninger i Norden med de bedste UV-printere, fræsere og cuttere og software, der findes på markedet i dag. De forhandler anerkendte mærker som swissQprint, Mutoh, Dimense, Direct Color Systems, bullmer, Cosign, Caldera og Optiscout. Kunderne er primært i den grafiske branche, men flere og flere industrielle kunder indenfor plast-, aluminium- og glas-branchen kommer også til.
For knap halvandet år siden startede samarbejdet mellem Virkplan og NIZE equipment. Et samarbejde der opstod på trods af, at virksomheden slet ikke vidste, at deres daværende løsninger kunne gøres meget mere effektive og tidssparende. De havde ikke fået øjnene op for business intelligence – i dag er det en vigtig del af deres forretningsledelse.
“Mange ved ikke hvad BI er. For mig er det al mulig information man har tilgængeligt i forvejen, men gjort tilgængeligt, overskueligt og visuelt lækkert.”
Lars Nikolajsen, Adm. direktør NIZE equipment
Det første dashboard – et overblik der sparer tid og penge
Det første dashboard virksomheden fik lavet i PilotBI var et overblik over deres maintenance, trukket fra deres CRM-system. Her kan servicechefen planlægge servicebesøg i hele norden på en nem og hurtig måde. Samtidig er det nu muligt at se, hvilke andre kunder som snart skal have lavet service på deres maskiner, og dermed kan flere besøg slås sammen og dermed spare penge for både NIZE og kunden.
Siden er der løbende blevet lavet flere dashboards og virksomheden har nu i alt 10 dashboards. Der bliver trukket informationer fra i alt 3 forskellige systemer. Systemerne kan ikke hver især vise de tal kombinationer, NIZE gerne vil se. Med PilotBI kan de få lige præcis de tal ud de vil, samtidig med de kan sammenholde tal fra alle systemerne. Derudover er designet blevet opdateret. Brugervenlighed og udseende betyder meget, når man arbejder med det på daglig basis.
Printere fra NIZE equipment
“Det har været en proces at finde frem til hvilke dashboard der skulle laves, og hvilke der skulle slås sammen. Her har Virkplan hjulpet os med at finde frem til, hvad vi ikke vidste eller selv lige kunne se.”
Lars Nikolajsen, Adm. direktør NIZE equipment
Virkplan forretningsplatform bruges nu i mange forskellige afdelinger
I salgsafdelingen bruges forretningsplatformen af sælgerne, som hurtigt kan få et overblik over, hvordan det går hos de forskellige kunder, og kan dermed være forberedte før et salgskald – hvordan går det hos kunden, giver det mening at snakke mersalg af udstyr, osv.
Et andet godt projekt har været at lave et dashboard for likviditet. Førhen har det været en langsommelig proces og været meget komplekst at få et sådant tal. Derudover blev tallene forældet nærmest med det samme. Derfor var det vigtigt for NIZE at få lavet et dashboard, hvor de hele tiden kunne følge virksomhedens likviditet.
På ledelsesniveau har man også opnået en kæmpe tidsbesparelse. Lars, som er adm. direktør hos NIZE, bruger ikke længere lang tid på at forberede en præsentation når han skal til møde med bank, revisor eller investorer. Nu åbner han blot platformen og klikker på de kvartaler og tal han vil se, og kan med det samme sammenholde forskellige tal og se dem i diagrammer.
For Lars har Virkplan betydet et ændret fokus i forretningen. Alting bliver anskuet mere visuelt, og alle afdelinger har nemmere ved at finde dokumentation for det, de laver.
“Vi får sparet en masse tid og vi får hurtigt skabt os et overblik. Med PilotBI opfanger vi alting visuelt, så når vi sætter os ned foran computeren om morgenen, har vi et overblik over, hvordan det går i forretningen på 2-3 sek.”
Lars Nikolajsen, Adm. direktør NIZE equipment
Det næste projekt er allerede i gang
Det nyeste projekt, der arbejdes på med Virkplan, er et dashboard baseret på Trello, som bruges til opgavestyring. Formålet er at skabe et hurtigere overblik over virksomhedens meget komplicerede Trello/opgave lister. Her kan ledelsen nemt og hurtigt se, hvor langt medarbejderne er med de mange forskellige tjeklister.
“Her er Virkplan med til at udvikle den måde vi arbejder på i dagligdagen.”
Lars Nikolajsen, Adm. direktør NIZE equipment
Når en sælger har solgt noget, er hans arbejde færdigt. Men de 2 måneder der går, indtil leverancen finder sted, er han stadig interesseret i, om kunden får de informationer han skal – Er han glad? Hvis jeg ringer til ham nu, hvor meget ved han så? Med det nye dashboard i PilotBI bliver medarbejderen hurtigt i stand til at svare på disse spørgsmål.
“Det er derfor, jeg synes, det er spændende at arbejde med Virkplan. Det er et lille, agilt og fleksibelt firma. De brænder virkelig, for det de laver.”
Lars Nikolajsen, Adm. direktør NIZE equipment