Video
June 11, 2024

VI ER EN SUCKER FOR GOD SERVICE !

Vi er ligesom rigtig mange andre virksomheder en sucker for god service, og derfor er det også blevet et mantra for os selv.

Og hvad er god service så?

For os handler det om at være der, når kunderne har brug for os, at være fleksible, hvis kunderne står med en specialopgave eller et problem, de gerne vil have løst her og nu og at guide dem løbende. Vi sørger for at de ikke har nedetid og besøger dem, så vi kan sætte os grundigt ind i deres forretning. Det mener vi faktisk er helt afgørende for et godt samarbejde, og noget vi altid gør, før et samarbejde opstartes.

Vi har senest valgt at vores dygtige Senior Projekt Konsulent, Jeanette Dam skal sidde fast på kontoret og servicere vores kunder, specielt inden for Projects, som er vores projekt- og processtyringsmodul. Projects er en del af Virkplan platformen og benyttes af mange store kunder som for eksempel Geia, EWII og Espersen med flere. Med Jeanette, som bindeled imellem dem og udviklerne, kan vi optimere vores service endnu mere.

Hvad laver Jeanette?

Jeanette fortæller: ”Når vi får nye kunder i Virkplan er jeg med på de første møder/workshops og lærer dem at kende. På den måde har de en person på kontoret, de har mødt, og som de altid kan få fat i. I opstarten af nye kunder hjælper jeg med skabeloner, brugeroprettelser og kortlægning af deres processer, så de får mest muligt ud af systemet. Det er vigtigt for mig, at de bliver trygge i at anvende systemet. Jeg har både arbejdet som projektleder, koordinator og kundeservicemedarbejder i tidligere jobs og nyder at hjælpe kunderne.”

Jeanette fortsætter: ”Vores kontakt med kunderne går typisk igennem vores Ticket System, hvor de kan stille spørgsmål. Jeg er tovholder på, at alle spørgsmål bliver besvaret hurtigt, og at udviklingsønsker videregives til vores udviklere. Vi er ret gode til at være lydhøre overfor vores kunders ønsker, og det bliver der sat pris på. Når vi releaser ny udvikling, sender jeg information til alle administratorer om ændringerne, så de hurtigt kan få glæde af de nye features.

Vi følger op på den aktivitet, kunderne har på Virkplan, og ser vi, at en kunde ikke bruger systemet så meget, ringer jeg dem op og prøver at finde årsagen til det– måske skal de bare have lidt hjælp for at komme videre. Vi kan også foreslået møde, hvor vi fortæller om features i systemet, som de måske ikke har opdaget, og som de kunne have glæde af. Jeg synes faktisk, vi er gode til at servicere vores kunder og til at guide dem, og det er min fornemmelse, at de sætter stor pris på det.”