Vi fusionerer for at få en stærkere position i markedet og for at komme tættere på brugerne. Vi sammenlægger salgs- og supportfunktionerne og udnytter kompetencerne på tværs af organisationerne. Vi vil gennem tæt dialog med brugerne sikre den rette udvikling med henblik på yderligere værdiskabelse. Som bruger gør du det samme i morgen som i dag – ingen ændringer.
Vi fusionerer for at få en stærkere position i markedet og for at komme tættere på brugerne. Vi sammenlægger salgs- og supportfunktionerne og udnytter kompetencerne på tværs af organisationerne. Vi vil gennem tæt dialog med brugerne sikre den rette udvikling med henblik på yderligere værdiskabelse. Som bruger gør du det samme i morgen som i dag – ingen ændringer.
Besøg effectlaunchers hjemmeside
Da vi stiftede Virkplan i 2017, var den oprindelige mission at skabe en konsulentforretning, der turde lægge hånden på kogepladen under de store IT-projekter og skabe værdi for brugeren med det samme. Vi byggede vores egen Business Intelligence platform med henblik på at gøre datadrevet ledelse tilgængeligt for alle virksomheder – store som små. Vi færdigudviklede rapporter og dashboards, så vores brugere kunne være i luften på ganske kort tid, fordi de således ikke selv skulle bygge deres system op fra bunden – det eneste brugeren skulle levere, var stort set data. Sidenhen har vi udvidet med flere digitale ydelser, som vi har valgt at samle til forretningsplatformen Virkplan. Med vores forretningsplatform mener vi, at vi kan løse alle vores kunders digitale udfordringer – med tryk på vi. For idéen er stadig den samme, som med vores Business Intelligence system. Vi bygger og færdigudvikler den tekniske del, så vores brugere både med og uden IT-faglig forståelse hurtigt kan komme i gang og bruge systemet til at skabe værdi i virksomheden.
Effectlauncher blev stiftet i 2014 af Kenneth Petersen, Ove Lindbjerg og Rolf Bonde Petersen. Effectlauncher er et brugervenligt og fleksibelt projekt- og processtyringsværktøj, der har til formål at skabe struktur og overblik over innovation- og lanceringsprojekter. Med dette digitale værktøj har effectlauncher hjulpet mange store danske virksomheder med at øge deres produktivitet såvel som arbejdsglæde ved at facilitere et system, der er skabt af brugeren, til brugeren. På samme måde som i Virkplan, er den store gevinst, at systemet er færdigudviklet og tilpasset brugeren således, at arbejdet med værktøjet hurtigt kan sætte i gang og skabe værdi for virksomheden såvel som den enkelte bruger. Systemet er nemlig bygget ud fra netop det behov, som medlemmer af disse projekter har til deres daglige arbejde, og det skal derfor ikke først bygges op helt fra bunden hos den enkelte kunde.
Således har målet for både os i Virkplan såvel som for effectlauncher fra starten af været at skabe hurtig værdi for brugeren snarere end blot at facilitere kompliceret om end intelligent teknik. Vi kan begge dele, men vi er af den overbevisning, at hvis digitalisering ikke kun skal være forbeholdt de største spillere på markedet, så bør brugeren komme i første række. Med fusionen sigter vi derfor også efter at komme tættere på vores brugere og udnytte kompetencerne på tværs af vores organisationer til fortsat at skabe værdi gennem vores digitale værktøjer.